Hjemmebagt rugbrød med masser af kerner.

rugbrød

Duften af hjemmebagt rugbrød, den der sprøde skorpe, som knaser lækkert når du bider i den. Smagen at et godt hjemmebagt rugbrød med eksempelvis koldt smør og ost, er virkelig svær at slå. Har du ikke prøvet denne oplevelse er det på tide at komme i gang.

Det fede er, at det faktisk ikke er så svært at lave, og er i den grad værd at vente på. Opskriften her er inspireret fra bogen “Slank på den fede måde”.

Hvis du starter fra bunden, skal du til 1 rugbrød bruge.

  • 1 omgang Surdej a 150 gr. Image

Har du ikke har lyst til bruge en færdigkøbt, kan du selv lave en surdej fra bunden – men denne her er virkelig ganske glimrende og kan købes for omkring en 20’er i mange supermarkeder, hvor den står sammen med gæret.

Til 150 gr surdej skal du bruge,

  • 2 dl. kærnemælk
  • 200 gr. groft rugmel
  • 1/4 tsk groft salt

Bland alle ingredienserne sammen, rør godt, og lad det stå overdækket med stanniol, hvor du har prikket huller i, så dejen kan få luft – det er nemlig luften, der tilfører gærcellerne. Lad det stå  på køkkenbordet  i 3 dage,  hold øje med den så den ikke tørrer ud og mugner – er den på vej til at tørre ud, kan du tilsætte mere kærnemælk( du kan også stille dejen på køl, men her skal den stå i  4-5 dage).

Når din surdej klar eller købt kan du gå i gang. Denne proces tager to dage.

Til første bagedag skal du bruge:

  • 150 gr. surdej
  • 4 dl. lunket vand
  • 1 dl. kærnemælk
  • 1 spsk. groft salt
  • 100 gr. hvedemel
  • 200 gr. rugmel
  • 200 gr. knækkede rugkerner

Sådan gør du 1. dag:

  • Opløs surdejen i lunkent vand og salt
  • bland hvedemel, rugmel og knækkede rugkerner i
  • til sidst tilsættes kærnemælken,  og det hele blandes godt sammen
  • lad det stå til næste dag overdækket med et viskestykke.

Til anden bagedag skal du bruge:

  • ½ hvidtøl ( 1,5- 2 dl.)
  • ½spsk honning ( eller sirup)
  • 200 gr. knækkede eller skårne rugkerner
  • 75 gr. hørfrø
  • 75  gr. solsikkekerne
  • 75 gr. sesamfrø
  • 75 gr.  græskarkerner

Sådan gør du 2. dag:

  • hæld hvidtøl i dejen sammen med honning.
  • tilsæt alle kernerne og rør dejen  godt igennem.
  • dæk den til  og lad den hvile i minimum 3 timer ( du kan også lade den stå til næste dag)
  • har du lyst tl at bage et nyt rugbrød senere, kan du springe den første del af opskriften over ved at tage  150-200 gr dej fra. ( det kan holde sig på køl i ca 3-4 uger)
  • smør en 1 liters brødform  og hæld resten af dejen i.
  • lad dejen hvile  i et par timer i formen før den bages.
  • bag brødet ved 180 grader varmluft i 1 time og 30 minutter. ( har du et stegetermometer  kan du med fordel bruge det – brødet er færdigt ved 97 grader)
  • tag brødet ud af  ovnen  og  vend det ud af formen
  •  hvis du som mig ikke kan vente, skær en lækker skive mens det er varmt.
  • pak det så ind i et fugtigt viskestykke og lade det køle helt af

velbekomme 🙂 IMAG0171

Note; jeg har brugt den samme slags kerner som til både knækbrød og mysli.

Det hjemmebagte  rugbrød gør kun Min verdens bedste kartoffelmad endnu  bedre!

Reklamer

2 Comments Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s