Chokolade is med rom og chokoladestykker

Image

Vi skulle ha gæster, og jeg besluttede mig for, at lave en af mine yndlingsdeserter nemlig chokolademousse, som jeg selv mener at have rimeligt godt styr på. Men da jeg denne gang forsøgte at lave den med rom, gik den fra at være luftig og cremet, til en halvtynd masse, og selvom den smagte godt kunne den ikke kunne bruges til andet en dyppelse. Nå, men efter at have grublet over den, besluttede jeg mig for at smide den i fryseren, bare for at se hvad der ville ske med den… og hopla så var der is, og den blev sgu virkelig god.

Det skal du bruge til ca. 6 personer:

  • ½ dl god sød rom (jeg bruger selv en 3 års Jamaica rom  fra Noorbohandelen, da den er sød og rigtig godt krydret)
  • 2 spsk. moscovadosukker
  • 1 tsk. Nescafe pulver ( eller 1 tsk stærk kaffe)
  • 3 hele æg
  • ½ l. fløde
  • 3 spsk almindelig sukker
  • 100 gr. chokolade 70 %
  • 75 gr. chokolade til at hakke i

Sådan gør du :

  • Kog rommen kort op i en lille gryde og tilsæt moscovadosukker og kaffe.
  • Når sukker og kaffe er opløst, tager du gryden af.
  • Kog fløden op og tilsæt rommen.
  • Sluk for blusset med fløden og lad den køle lidt af (til ca.60 grader).
  • Hak chokoladen og tilsæt den, rør den helt ud i fløden.
  • Sæt den på køl til den er ca. stuetemperatur.
  • Pisk de 3 æg sammen med det almindelige sukker (så luftigt som muligt)
  • Vend æggemassen med chokolade-fløden.
  • Hak det sidste chokolade og hæld i.
  • Sæt blandingen i fryseren i mindst 6 timer.

Du behøver ikke at røre i isen mens den fryser medmindre du vil fordele den hakkede chokolade.

Jeg blandede karamelliserede pecannødder i isen og det var godt! Du kan prøve andre nødder eller ting som marcipan, rosiner, marshmellows eller hvad dine smagsløg finder på, og så vil jeg mægtig gerne høre fra dig.

Jeg bruger Noorbohandelens rom, fordi den ud over at smage virkelig godt i deserter kan købes i mindre mængder (100 ml.) og det er jo smart. Den kan købes i Torvehallerne se evt. mere her www.noorbohandelen.dk

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s