Gode knive er uundværligt værktøj del 2

IMAG0297

Det næste sted i min kniv-føljeton er Kunst og køkkentøjsom ligger godt gemt i Bernikowsgården, Østergade 26, nær Kongens Nytorv.

Billede

 

Det tog mig flere år før jeg fandt butikken, og det på trods af, at jeg bor i København – men nu hvor jeg har fundet den, går jeg gladeligt ind bare for at kigge.

Billede
Butikken rummer alt fra kogebøger, gryder og pander, køkkenmaskiner…

Billede

… til fint dessertværktøj, og naturligvis knive. På trods af butikkens beskedne størrelse, kan man sagtens bruge hele og halve timer derinde. Deres udvalg i knive er en god størrelse, og deres vejledning og ekspertise giver dig mulighed for at finde en god kniv indenfor en fornuftig prisramme.

Jeg stillede dem det samme spørgsmål, som jeg tidligere har stillet: ”Hvis du skulle vælge få knive som skal kunne klare det meste  –  hvilke knive ville du så vælge?”  – damen bag disken viste mig de disse knive.

Billede

Øverst ser du en  Victorinox universal kniv. Dette er en rigtig dejlig kniv som klare alt fra brød og salat til kød. Denne kniv kan snildt dele en godt moden tomat i 16 dele – men pas på, for den går også gerne igennem en negl, hvis man ikke er forsigtig. Trods navnet universal, møder denne kniv sine udfordringer, hvis der skal choppes/snittes, eller den skal bruges som urte/frihåndkniv.

I midten ser du en 23 cm. kokkekniv fra det tyske firma F.Dick. Her har du en klassisk, europæisk kokkekniv. Den har lidt tyngde, som gør den rigtig god til nærmest alt! Den snitter, hakker, chopper og trancherer, og da den er smedet af ét stykke metal, går den ikke i stykker af at skære i ben (det lyder som en reklame for tv-shop, men en god kokkekniv er virkelig uundværlig i et køkken).

Nederst ser du en Masahiro 12 cm. urte/grøntsags kniv. Denne kniv minder lidt om tournerkniven fra FoodGear, men den har bare flere muligheder. Det længere og bredere i blad betyder, at den kan skære/ choppe mindre ting, som små løg, hvidløg og urter, samtidig med, at den ligger rigtig godt i hånden som en frihåndskniv og er god til at dele æbler og kartofler, til at dekorere og så videre.

Jeg har selv alle tre typer knive og bruger dem nærmest hver dag. De tre knive har en samlet pris på ca. 1500 kr, hvilket jeg personligt finder aldeles rimeligt – og vigtigt, hvis man skal starte fra bunden og ikke har alt for mange penge, men gerne vil have noget godt.

Billede

Vil du vide mere synes jeg du skulle kigge ind og få en snak med de flinke og kompetente mennesker i Bernikowsgården, (de har i øvrigt også butik i Århus og Malmø). Jeg er ret sikker på, at du vil blive vejledt til kniven, som passer præcis til dit behov og din pengepung.
Du kan også klikke her for et besøg på deres hjemmeside.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s