Aubergine ala romana.

Billede

Jeg har ikke leget så meget med denne sjove grøntsag, som utilberedt ligner sålen på en badetøffel , men da en af mine venner ikke er den store kødspiser, tænkte jeg det var på tide at smide alle fordomme om den lilla agurke wannabe  over bord og kreere noget godt. Inspireret fra den italienske  ret saltimbocca alla romana gik jeg i gang, og sjældent har jeg oplevet så intens og lækker smag pakket ind i en grøntsag.

En rigtig god blærerøvs-vegetarret og den fungerer rigtig godt både som hovedret eller som en del af et tapasbord.

Det skal du bruge til 2 personer:

  • 1 aubergine (skåret i skiver på langs)
  • 1 bundt salvieblade
  •  2 -3 skiver pecorino eller parmesan til hver skive aubergine  
  • Trøffelolie (kan undlades , men er virkelig godt).
  • Neutral olie til pensling
  • Salt og peber
  • Smør til stegning

Sådan gør du:

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  • Skær auberginen i skiver ½ til 1 cm. (fodsåler)
  • Pensl dem med olie og krydr med salt og peber
  • Bag dem i 30-45 min til de er bløde og slatne (det kan være en fordel at mærke på dem undervejs).
  • Tag dem ud og lad dem køle, til de er til at røre ved.
  • Hæld forsigtigt trøffelolie i en tynd stråle, på hver skive (eller ca. 5-8 dråber).
  • Fordel  ost og derefter salvie på  aubergineskiverne
  • Rul dem op og fæstn dem med en kødnål .
  • Varm en pande med smør
  • Steg rullerne til osten begynder at smelte – husk at vende dem undervejs.

Og tadaa så er der serveret.

Husk at rullerne smager af rigtig meget, server dem derfor med nye kartofler, en svamperisotto, en frisk salat eller andet mildt tilbehør.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s