hjemmelavede ristede løg

ristede løg

Jeg kan godt lide at stege  i friture. Jeg gør det ikke så tit , men  f.eks. elsker jeg  at lave pommes fritter eller chips  fra bunden, jeg kan også li at dyppe ting (altså mad) en dej og så friturestege dem lækre og gyldne…Mmmm.

Nu har jeg så kastet mig over ristede løg  – et krydderi som ikke kun fungerer på en spegedreng med remo eller “min verdens bedste kartoffelmad”,  men  i alle mulige lækre retter (især i asiatiske retter som f.eks. Asiatisk inspireret nudelsalat).  Efter jeg har prøvet at lave dem selv, har jeg opdaget, hvor meget mere de faktisk smager af.

Når du frituresteger løg eller anden mad er her et par gode råd:

  • Brug kun olie som er egent til at friturestege i –  det vil sige at, f.eks. Solsikke, rapsolier eller andre egnede  og husk at koldpressede olier duer ikke! De kan ikke tåle den høje varme og begynder hurtigt at ryge og smage grimt.
  • Sørg for at gryden er så stor at olien kun fylder under halvdelen
  • Hold temperatuen mellem 160 og 175 grader, herved sikrer du, at det du steger/bager, optager mindst muligt olie.
  • Brug et elektronisk termometer til at holde øje med temperaturen.
  • Når du tager maden op af frituren, sørg for ryste så meget olie af, du kan, da meget af olieoptagelsen sker i nedkølingsfasen.
  • Den nedkølede olie kan sagtens genbruges, men sørg for at fjerne mel, rasp eller andre  rester  fra olien. Du kan lægge et par stykker køkkenrulle i en si, når du hælder olien tilbage på flaske.
  • Animalsk fedt fordærver fritureolien hurtigere.

Det skal du bruge:

  • 6-8 skalotteløg  (giver hvad der svarer til 2-3 dl.)
  • 1,5 dl. mel 
  • 1 liter neutral olie 
  • groft salt

sådan gør du: 

  • Pil løgne og skær dem i ca.  2 mm.  tynde skiver.
  • Skil løgringene fra hinanden
  • Varm olien op
  • Vend dem dem godt rundt i melet
  • Hæld løgne i en si og ryst så meget mel af du kan
  • Når olien er varm nok (den bruser når du stikker enden af et løg eller en tændstik i den)
  • Put en lille håndfuld i ad gangen (hvis du putter for mange i gryden vil de ligge for tæt og have svært ved at blive sprøde).
  • Hør lidt i dem under vejs og når de er gyldne, tages de op med en hulske og lægges på fedtsugende papir.
  • Når dine løg (høhø) er kølet ned, er de  klar til brug.

Hvis du opbevare dem i en lufttæt beholder kan de holde et godt stykke tid ( jeg har haft mine i minimum 2 uger)

NB. de hjemmeristede løg er intet mindre fantasiske på “Min verdens bedste kartoffelmad” eller “Asiatisk inspireret nuddelsalat”

Reklamer

2 Comments Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s