Pandekager med rom.

Jeg skylder en stor tak til min kones kusine, som præsenterede mig for de bedste pandekager, jeg længe har smagt. Da jeg spurgte hende hvordan hun havde lavet dem, sagde hun blot ”øh – jeg brugte rom og stegte dem i godt med smør”. Nu har jeg så selv været i gang med at eksperimentere, men da det lykkedes at fremtrylle de velsmagende pandekager, blev de spist så hurtigt, at jeg glemte at tage billeder. Selvom de fleste godt ved hvordan en pandekage ser ud, kan jeg nu godt lide, at ha et billede som følger mine opskrifter… heldigvis var det ok derhjemme, at jeg måtte lave en ny portion.

Min kone elsker at spise sukker og citronsaft på sine pandekager, så jeg forsøgte at blende citronverbena sammen med sukker, for at spice sukkeret lidt op – det gav ikke pokkers meget smag, men så er det prøvet.

Men nu til sagen…

Til ca. 8 pandekager skal du bruge:

  • 4 æg
  • 4 spsk. mel
  • 1 ¾ dl. mælk
  • 1 ½ spsk. sukker
  • Kornene fra en ½ stang vanilje (eller ½ tsk. Vaniljesukker)
  • Et nip salt.
  • 3 spsk. sød krydret rom (jeg er selv rigtig glad for den 3 årJamaicarom fra Noorbohandlen, men har du en yndlings, brug endelig den)
  • Smør til stegning.

Sådan gør du:

  • Bland alle ingredienserne sammen (sørg for at melet er rørt helt ud i dejen).
  • Lad dejen hvile i en halv times tid – så bliver den mere smidig og pandekagerne lettere at arbejde med.
  • Rør dejen en gang igennem før du går i gang med at stege.
  • Varm panden godt op og tilsæt en klat smør.
  • Når smørret er bruset af, er panden varm og klar.
  • Hæld dejen på mens du vinkler pandens kanter skråt nedad, så dejen fordeler sig i et tyndt jævnt lag.
  • Husk, at den første pandekage tit bliver noget rod, men er fantastisk til prøvesmagning.
  • Hæld igen smør på panden og gentag processen – for sprødhedens skyld er det vigtigt, at der kommer smør på panden mellem hver pandekage.

Så er du kun tilbage at sige haps og velbekomme.

Ps. Hvad putter du på din pandekage ?

Reklamer

One Comment Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s