#MadbloggerUdfordringen4 Rødspætteruller med friterede rodfrugter, blomkålcreme og æble/tomatsalat.

Det gav et sug i maven på mig, da jeg havde tilmeldt mig til denne min første #madbloggerUdfordring. Selvom jeg ikke er helt på hjemmebane når det kommer til fisk, kan jeg virkelig godt lide at blive tvunget ud af min comfortzone og udfordret til at tænke i nye baner. Min hjerne har da heller ikke stået stille, jeg har tænkt alle mulige og umulige rammer for den dejlige fisk som lå i den mystiske kasse fra Skagenfood. Mit ønske for retten var at skabe et billede af fisken som divaen på tallerkenen, mens alle de andre ingredienser havde til opgave at løfte lækkerheden hos denne smuksak, til et sammenhængende og fortrinligt måltid. Det er efter min og mine gæsters mening lykkedes ret godt, og jeg håber du også vil synes om retten.

Min ret består af rødspættefileter rullet med citron og estragon, blomkålscreme, æble/blomkål/tomatsalat og rodfrugtfritter.

Det skal du bruge til 4 personer:

Friterede rodfrugter :

  • ca. ½ kg kartoffel
  • ca. ½ kg gulerod
  • ca. ½ kg selleri

Sådan gør du:

  • Først skæres rodfrugterne ud i den størrelse/form dine fritter skal have (her valgte jeg at skære dem julienne på et mandolinjern).
  • Læg fritterne i en skål og overhæld dem flere gange med koldt vand til vandet er klart og rent (for at trække stivelsen ud).
  • Sæt en stor gryde med usaltet vand til at koge, og tilsæt 2 spsk. hvidvinseddike pr liter vand (dette fjerner den sidste stivelse).
  • put fritterne i det kogende vand (tid afhænger af størrelse, bare husk de kun lige skal begynde at tænke på at være møre).
  • Tag dem op af gryden og lad dem dryppe af, spred dem ud på et klæde, dup dem tørre og stil dem i køleskabet, til de er kølet helt ned.
  • Hæld olie i en gryde og varm den op. Brug rigeligt med neutral olie(2-3 L), MEN sørg for at gryden er så stor, at olien kun fylder 1/3 del – olien vil bruse en del, og hvis det bruser over, bliver det både småfarligt og et helvede at gøre rent (ja, jeg har prøvet!).
  • Test om olien er varm nok (ca. 140 C°), ved at putte en enkelt rodfrugt i og se, om olien bruser op. Put nu en håndfuld rodfrugter i ad gangen (hellere for få end for mange, da olien ellers bliver for kold og trænger ind i rodfrugterne og gør dem smattede og klamme).
  • Lad dem koge/stege indtil de begynder at tage farve, tag dem op dryp dem af og put dem i fryseren (når du køler fritterne hurtigt ned forhindrer du at de suger for meget olie til sig).
  • På dette stadie kan du lade dem ligge på frost til du skal bruge dem – gerne i flere dage.
  • Når du skal bruge fritterne, giver du olien et ordenligt skud varme (ca. 160 C°). Denne gang skal fritterne ikke skal have særlig længe før de tager farve. Når de er gyldne, er de færdige og tages op og drypper af.
  • Lægges i en skål med fredsugende papir og vendes med salt før du anretter dem.
  • Jeg anbefaler, at du laver fritterne på forhånd evt. dagen før, så de kun lige skal havde det sidste skud inden servering.

Til rødspætterne skal du bruge:

  •  600 gr. rødspættefilet.
  • 1 bundt estragon (brug kun bladene).
  • Skallen af 2 citroner, fint revet.
  • Salt og rosenpeber, et nip til hver filet
  • Fritterede rodfrugter.
  • 2 dl. tør, frugtig hvidvin
  • Mandelmel (har du en god blender eller kaffemølle kan du selv lave det).
  • Godt med smør til stegning.

Sådan gør du:

  • Læg fisken i en skål og hæld hvidvin over. Lade det trække et par minutter.
  • Læg fisken med skindsiden nedad på et spækbræt og gem vinen.
  • Drys 8-10 estragonblade og riv, hvad der svarer til et nip citronskal over hver fisk.
  • Drys med salt og peber.
  • Rul fileterne op, hæft med en kødnål og læg dem på en tallerken.
  • Dæk med film og lad dem trække på køl til du skal bruge dem.
  • Når du er klar tager du fisken ud af køleskabet.
  • Vend rullerne i vinen og derefter i mandelmelet.
  • Smelt smørret på en pande, lad det bruse af og steg rullerne i ca. 3-4 minutter.

Det skal du bruge til blomkåls-creme:

  • 25 gr. smør.
  • 2 fed hvidløg snittet eller revet fint
  • 1 løg skåret i skiver
  • ½ blomkål skåret i tern.
  • Et nip rosenpeber
  • Et nip salt.
  • 1 dl. tør, frugtig hvidvin
  • ½ liter hønsefond.
  • 2 æggeblommer

Sådan gør du:

  • Smelt smørret i en gryde og lad det bruse af.
  • Tilsæt løg og hvidløg, steg dem af i et par minutter til de begynder at blive klare.
  • Tilsæt blomkål og lad det få lidt farve.
  • Tilsæt hvidvin og lad det bruse af.
  • Tilsæt hønsefonden, og lad det hyggekoge i 20- 30 min (rør i det en gang i mellem).
  • Når væsken i gryden er kogt væk, blender du den (her er en stavblender fantastisk).
  • Når blomkålscremen har en lækker, tyk konsistens og er max. 60°C,tilsætter du æggeblommerne og rør godt igennem, til den får en smuk, glat glans (temperaturen er vigtig da æggeblommerne kan koagulere og forvandle cremen til grød).

Æble/tomat/blomkålssalat Det kan du bruge:

  • Salaten er tænkt er som inspiration, og dele kan undlades eller skiftes ud.
  • ¼ alm. hvidt blomkå i 2-3 mm. skiver.
  • ¼ lilla blomkål i 2-3 mm. skiver
  • Røde, gule og grønne tomater
  • Æble skåret i 2-3 mm. Skiver (her brugte jeg belle boskop, et fantastisk madæble)
  • Rødløg. snittet fint i tern.
  • Estragon blade (til at drysse over).

Sådan gør du:

  • Snit/skær alle komponenterne og anret dem direkte på tallerkenen.
  • Hæld til sidst ca.  3 spsk.  Vinaigrette over salaten.

 Vinaigrette til salaten skal du bruge:

  • ½ dl. hvidvin (den samme som du brugte til fisken tør og frugtig)
  • 1-2 spsk god olivenolie
  • et nip salt
  • 1 tsk. fint revet citronskal
  • 1 nip peber
  • 1 ½ tsk. sukker.

Sådan gør du:

  • Bland alle ingredienserne og lad vinaigretten trække, rør den ingenem før du hælder den over din salat.

Kort Opssumering:

  • Lav fritterne klar (evt. dagen før), så de kun lige skal havde den sidste olie.
  • fisken klar og stil den på køl.
  • Sæt blomkålscremen over at koge.
  • Gør salaten og vinaigretten  klar og anret( vent med at hælde vinaigretten på salaten til lige før serveringt).
  • Når cremen er næsten  færdig, slukker du for blusset, så den kan køle til blommerne skal i .
  • Tænd for olien til fritterne.
  • Tag fisken ud og vend den i hvidvin og mandelmel
  • Smelt smørret på en pande og steg fisken, tag af og lad den hvile kort før du anretter dem.
  • Rør blommerne i cremen og anret.
  • Giv fritterne  det sidste dyp i olien, til de er gyldne og sprøde, tag dem op og lad dem dryppe af, drys med salt og anret.

Pynt evt. med surkløver og estragon.

Gør dig klar til at blive rost og velbekomme  🙂

Note. Servicen er venligst udlånt af   klik på logo for mere info.

Reklamer

One Comment Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s