Rødkål (med rødløg)

God rødkål er bestemt ikke bare en kolonialvare, som man hiver ned fra hylden i supermarkedet kl 20-minutter-i-flæskesteg. At skabe sin egen rødkål er nærmest magisk, men faktisk ikke så svært – den kan påvirkes i alle mulige retninger, afhængig af, hvilke krydderier man bruger, hvilken og hvor meget eddike og sukker man putter i. Tag dig god tid til at hygge om den og smage til, og start gerne dagen før, da den har godt af at trække. Vær ikke bange, kast dig ud i den, giv los, giv smag, lav jul!

Note: Hvis du beslutter dig for at doble opskriften, vær da forsigtig med krydderierne, da de nemt kan overtage magten.

Det skal du bruge til en god jul:

  • Ca. ½ rødkål.
  • 4 rødløg.
  • 3-4 stjerneanis.
  • 2 kanelstænger.
  • En klods ingefær (ca. 2×3 cm), delt i 4.
  • 10 nelliker.
  • Skal og saft fra en halv appelsin.
  • 2 dl. hvidvin.
  • ½ dl hvidvinseddike (husk ekstra til tilsmagning).
  • 5 spsk. sirup (husk ekstra til tilsmagning).
  • 25 g. smør.
  • Salt og peber
  • 5 dl vand til kålen.

Sådan gør du:

  • Snit rødkål i 3-4 mm. tykke skiver og kom i en stor gryde, hæld vand på og sæt til at koge (hvis du har et mandolinjern eller en foodprocessor, gør den virkelig gavn nu).
  • Pil, halver rødløgene og skær dem i skiver.
  • Varm en pande godt op med smør.
  • Tilsæt rødløgene og steg, til de begynder at blive klare.
  • Hæld halvdelen af hvidvinseddiken og halvdelen af siruppen, samt krydderier over løgene, vend rundt i dem og varm det hele godt igennem (men pas på, løgene ikke begynder at brune).
  • Hæld løg og krydderier op i gryden til rødkålen.
  • Lad den koge i ca. 15 minutter, rør rundt og smag til.
  • Lad den nu simre, i ca. 1 – 1½ time,  til kålen er mør, husk at nyde den dejlige duft.
  • Tag den af varmen og stil den koldt, til det skal bruges.
  • Lun den op og anret gerne med de hele krydderier synlige i kålen – men husk at advare dine gæster.

Note. Servicen er venligst udlånt af   klik på logo for mere info.

Reklamer

One Comment Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s