#Madbloggerudfordringen5 Smørristet andelever, på rugbrød med Karl Johan-mayo, rødkål og jordskokchips

Julen er helt særlig!
Jeg af én af de der jule-elskere, som er helt oppe at ringe, når jeg ser de første klejner i Netto, og som har et ganske kærligt forhold til hver eneste af vores juletraditioner.
Og så alligevel er der én, der er lidt vigtigere end andre, og som får alt stress og jag og julekaos til at stå stille:
Når min svigerfar juleaftensdag har fjernet indmaden fra anden, og tilbereder leveren til frokost. Så står hele familien om køkkenbordet og spiser smørstegt rugbrød med andelever og groft salt, inden vi fortsætter med borddækning og den sidste gaveindpakning.
Traditionen med andeleveren stammer fra min kones barndom – og da hun hørte, at madbloggerudfordringen denne gang handlede om julemad, så hun bedende men bestemt på mig og sagde bare det ene ord: andelever!

So here goes…
Andeleveren er fantastisk bare med rugbrød og salt – men jeg kunne naturligvis ikke stoppe dér, og har valgt at tilføje hjemmelavet rødkål, Karl Johan mayo og sprøde jordskokchips. Afhængig af, hvor julepresset, du er, kan du købe dig til alle tre komponenter.

Vælger du gør-det-selv-metoden, er det praktisk at have chips, mayo og rødkål parat inden du går i gang med leveren.

Det skal du bruge til 2 personer,

  • Ca. 150 gr. andelever (det er hvad der ca. svarer til lever fra 1 and, men kan også købes på frost).
  • Hvedemel (til panering).
  • Salt og peber.
  • 2 skiver godt rugbrød(har du mod på at bage det selv kan du finde et bud på en opskrift her).
  • Smør til stegning.

Sådan gør du:

  • Rist rugbrødet på en pande, gerne med lidt smør.
  • Dup leveren næsten tør med køkkenrulle.
  • Bland mel med salt og peber og vend leveren heri.
  • Lad smørret bruse af på en varm pande.
  • Steg leverstykkerne ved middelhård varme, til de er rosa (tiden afhænger af størrelsen på stykkerne, men er du i tvivl, skær et over og tjek).
  • Tag dem af og anret på brødet.

 Til Karl Johan mayonnaise skal du bruge:

Karl Johan svampe (jeg brugte 15 gram tørrede svampe).
Neutral olie til stegning
Salt og peber
Mayonnaise (har du julestress, kan du købe en god mayo i butikken, men har du tid og lyst kan du lave den selv, og opskriften finder du her).

Sådan gør du:

  • Hak svampene fint ( bruger du tørrede svampe, skal de udblødes først – vejledning finder du på pakken).
  • Rist dem godt af på en pande med olie (de vil smide væske og krybe lidt ind og det er helt fint).
  • Lad svampene køle af, før du rører dem i mayonnaisen.
  • Stil den på køl til du skal bruge den.

Til rødkål skal du bruge:

  • En portion hjemmelavet rødkål, som f.eks. denne her.
    eller
  • Din yndlings-rødkål fra det lokale supermarked.

Til jordskokchips skal du bruge.

  • 2 jordskokker
  • ½ l. neutral olie (til stegning)
  • Salt

Sådan gør du:

  • Skræl  og skær jordskokkerne i ca. 2 mm skiver.
  • Varm olien op i en kasserolle, til den syder, når du putter en stump jordskok i.
  • Kog/ steg chipsne lidt af gangen, til de bliver lysebrune i farven.
  • Tag dem op af olien, lad dem dryppe af og læg dem på køkkenrulle, drys med salt.

andelever1
Anret komponenterne nøjagtig, som du har lyst til – det vigtigste er, at det skal spises.
Rigtig glædelig jul.

Note. Servicen er venligst udlånt af   klik på logo for mere info.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s