Julesmåkager med marcipan chokoladeovertræk og mandler.

På sådan en søndag som i dag går det bare ikke at løbe tør for julesmåkager!!!  Men ak, alligevel stod jeg der med panikangst og smågkageabstinenser, jeg kunne på ingen måde tænke klart, det sortnede for mine øjne … da jeg var færdig med at hyperventilere og havde samlet mig, besluttede jeg mig for den eneste logiske måde at komme ud af denne nærmest pandemiske situation:  jeg måtte i gang med at bage småkager. De skulle vise sig, at jeg til tider tænker ret godt under pres, for de blev ret gode og her dufter fantastisk.

Det skal du bruge: til ca. 35 stk.

  • 175 gr. smør.
  • 100 gr. Flormelis. 
  • 240 gr. mel (plus ekstra til rullestokken/kagerullen).
  • 75 gr. marcipan.
  • 1 æg.
  •  ½ tsk græskarkrydderi (har du ikke krydderiet i huset, kan du lave det selv, se opskrift nederst. Alternativt kan du bruge lidt af dine yndlings-julekrydderier).
  • 50gr. smeltet chokolade.
  • En håndfuld ristede og hakkede mandler.

Sådan gør du:

  • Bland mel, flormelis, og græskarkrydderi i en skål.
  • Skær smørret i 1×1 cm klodser og ælt det ud i mel-blandingen.
  • Tilsæt marcipan og æg, og ælt godt igennem til du har en dejlig blød, glat dej.
  • Stil dejen på køl i ½ – 1 time.
  • Indstil ovnen på 200C° alm over/undervarme.
  • Rul dejen ud i 2-3 mm. tykkelse, og stik kagerne ud i den form du kan li (du kan også forme kagerne i hånden, bare du ender med den samme tykkelse).
  • Bag småkagerne øverst i ovnen i 10-12 min.
  • Tag dem ud og lad dem køle, før du pynter dem med chokolade og mandler.

Så er der kun tilbage at kaste sig i sofaen med småkager og sige Ahhh.

  • Græskarkrydderi : 1 tsk. Stødt kanel, ¼ tsk stødt muskat, ¼ tsk stødt ingefærd, ¼ tsk. Stødt allehånde og ¼  stødt nelliker
  • Sådan gør du: Bland det hele godt sammen så er det klar til brug.
Reklamer

One Comment Add yours

  1. Martin siger:

    Hvor ser de bare lækre ud de småkager 😊👌 måske man en dag skulle prøve at lave dem.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s