Brændende kærlighed med chorizo, rødløg, rød peber og kartoffel/jordskokmos.

Nogen gange skal der bare en rigtig god gang comfort food til at bringe smilet frem i denne mørke, kolde og våde tid. De fleste hjem har vel en liste over retter, de altid kan strikke sammen med det vuns – og hjemme hos os står brændende kærlighed i den grad på listen.  Retten her opstod egentlig da vi ville lave original brændende kærlighed, men vi kunne ikke nære os, og endte med at lave den med chorizopølse.  Det fantasiske ved chorizopølser er, at de indeholder både en dejlig fedme, og en fantastisk krydret smag og varme, og så spiller det vildt godt op ad syren og sødmen fra løg peberfrugt og balsamico.

Det skal du bruge til 4 personer:

  • Ca. 2 kg kartofter
  • Ca. 650 gr. jordskokker (det passer med en pose).
  • 50 gr. smør
  • 400-500 gr. chorizopølser (frankfurter-størrelse; du kan finde dem i Irma eller Føtex).
  • 4 mellemstore rødløg.
  • 2-3 peberfrugter (jeg kan selv bedst lide de røde, men farven bestemmer du).
  • 3 spsk. balsamico.
  • 1 spsk sukker.
  • Salt og peber.
  • En håndfuld mandler (gerne ristede), hakkede.
  • Persille til pynt.

 Sådan gør du:

  • Skræl jordskokker og kartofler, skær dem i stykker og sæt dem over at koge i usaltet vand.
  • Skær chorizopølserne i stykker eller skiver, rist dem godt på en tør pande til de er sprøde, tag dem af og sæt til afdryp i en si (gem fedtet, det er godt at stege i).
  • Skræl og skær rødløgne i skiver, steg dem af i lidt af fedet fra chorizopølserne til de er blanke, tag dem af.
  • Halver de røde pebre, skær dem i skiver og steg dem hårdt i lidt af fedtet, til de får farve.
  • Tilsæt løg, balsamico, sukker, salt og peber og vend rundt til eddiken og sukkeret er karamelliseret.
  • Hæld vandet fra kartofler og jordskokker, mos dem sammen med smørret smag til med salt og peber (jeg ejer ikke en sej kartoffelmoser, men vi klarer os udmærket med et metal-piskeris).
  • Anret det hele som du lyster og pynt.

Og haps så er der glæde og hygge i det lille hjem

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s