Makroner med marcipan, mandler og muscovadosukker.

En af mine yndlingsdesserter (af den ikke-chokoladeholdige slags) er trifli; og en god trifli kræver efter min mening lag af gode sprøde makroner. Se, nu ville det naturligvis være lettere at gå ned til min lokale madpusher og købe de store, makronfyldte cellofanposer til 8 kr, men nej, jeg blev nødt til at prøve at lave dem selv. Efter at have søgt viden og inspiration, gik jeg i gang, og i tredje forsøg synes jeg, det er lykkedes af frembringe en makron som er sprød, tættere i sin struktur, og som smager af mere. Jeg er ganske godt tilfreds (oven i det hele synes min kone at de smager så godt, at hun sikkert har spist dem alle, før jeg når til at lave trifli – men så kan jeg jo bare bage nogle flere, for de er slet ikke så svære at lave). Antallet af  makroner afhænger selvfølgelig af, hvor store du laver dem – jeg fik ca 50.

Det skal du bruge:

  • 3 æggehvider  
  • 200 gr. marcipan
  • 250 gr. sukker
  • 50 gr. muscovadosukker
  • 30 gr finthakkede mandler
    20 gr hvedemel
  • 1 tsk bagepulver (jeg ville have brugt hjortetakssalt, men det kunne jeg ikke skaffe)
  • ¼ tsk salt 

Sådan gør du:

  • Tænd ovnen op 180 C° alm over/undervarme.
  • Hæld æggehviderne op i en skål.
  • Riv marcipanen og tilsæt den samt de øvrige ingredienser.
  • Rør/pisk (gerne på maskine) grundigt, til du har en pæn glat dej.
  • Hæld dejen på en sprøjtepose (Du kan også bruge to skeer).
  • Sprøjt makroner på størrelse med en femkrone ud på en bageplade beklædt med bagepapir – husk afstand, så de ikke flyder sammen.
  • Bag dem 12-15 minutter i midten af ovnen (ovne er jo forskellige, så hold øje med dem).
  • Tag dem ud af ovnen og lade dem køle (hvis du vil ha dem ekstra sprøde kan du vende dem og give dem 3 minutter mere på den anden side).

Når de er kølet ned, er de klar til brug i trifli eller andre desserter – eller til at spise 🙂

IMG_8105

Note: Hvis der er meget fugt i luften (hvis det f.eks. regner), vil makronerne blive hurtigt bløde, så opbevar dem lufttæt.

Reklamer

One Comment Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s